Psykologi og mindfulness

Mindfulness er et nøgent og uforbeholdent nærvær med tingene, som de er, uden at være opslugt af tilværelsens umiddelbare udtryk, i erkendelse af at alt håndgribeligt er i stadig forandring

 Udtrykket mindfulness er hentet fra engelsk, og det har fået betydningen ’træning i opmærksomhed og nærvær’. Mindfulnesstræning er altså opmærksomhedstræning. Udtrykket bliver ofte brugt synonymt med ordet meditation, som dog omfatter en langt bredere vifte af træningsmetoder. Mindfulness har det formål at få sindets uro og travlhed til at stilne af, og at komme nærmere en følelse af væren og eksistens, ikke kun i form af en pause, men også i form af en måde, hvor man åbner for en dybere overensstemmelse mellem sig selv og sin omverden. Mange mennesker har haft deres første møde med mindfulness i en bestemt sammenhæng, som typisk har med enten stresshåndtering eller med det generelle helbred at gøre. Andre gange har mødet med mindfulness handlet om at forøge eller forbedre opmærksomheden og nærværet i de menneskelige relationer, altså en ekstra opmærksomhed på nærvær og kontaktfuldhed.
Grundlæggende går den basale mindfulnesstræning ud på at træne sin opmærksomhed til at være fokuseret som vidne i nuet, så vidt muligt uden alt for megen tankemæssig aktivitet. I princippet skal det foregå uden at dømme, vurdere, overveje, vælge, analysere tankernes indhold. De fleste mennesker opdager dog hurtigt, at det kan være ganske besværligt at få stilheden til at komme til stede. Når den så melder sig, er dette i første omgang behageligt, og det afsætter alt fra ro og overskud til en følelse af samhørighed. Som om at hverdagens larm og tumult giver mening til stilheden og omvendt.
Men for mange mennesker er denne stilhed ikke kun behagelig. Tages mindfulness i brug dagligt – måske en halv eller hel time – vil psykologiske problemer blive mere mærkbare. Mindfulness handler netop om mere kropsbevidsthed, bedre evne til at mærke sig selv og effekten er, at man mærker sig selv bedre – på godt og ondt. Det gælder alt muligt, lige fra aktuelle problemer i ægteskabet, til vanskeligheder i forhold til ledelse eller kollegaer på arbejdspladsen. Andre gange kommer man måske i tanke om dybe svigt eller traumer fra sin opvækst. At stilheden ikke er gratis er ikke en ny opdagelse. Helt tilbage i firserne undersøgte to psykologer mennesker, som havde brugt mindfulness gennem længere tid, og deres konklusion blev, at omkring halvdelen af deltagerne kom i kontakt med angst, sorg, uløste konflikter fra opvæksten etc. Aktuelt nævner flere og flere udenlandske undervisere, at nogle mennesker vil få kontakt med traumer og svigt fra opvæksten, hvis altså de har oplevelser af den karakter bag sig. Derfor kan vejledning vise sig nødvendig. Det første der kan være behov for er vejledning i forhold til, hvordan man navigerer gennem noget af det følelsesmæssige landskab, som opstår eller viser sig. Det andet, der også opstår behov for er en vejledning, som handler om, hvordan man fra det udgangspunkt kommer videre i retning af fordybelse – altså hvordan man via korrekte psykologiske og meditative teknikker kommer videre til en følelse af afklarethed samt en forøget kapacitet for nærvær med alt hvad der opstår. Herfra fordyber stilheden sig og bliver en større del af tilværelsen – det samme gør livsglæden.

Se i øvrigt bogen “Efter Mindfulness – hvordan man håndterer de positive og negative effekter af mindfulness” (Stjernholm og Martin Ehrensvärd, Dansk Psykologisk Forlag, 2016).
Eller bogen  “At Dø i Meditation – Buddhistiske meditationer med døden som tema” (Stjernholm og Ehrensvärd; Forlaget Hovedland 2014).