Forældreevneundersøgelser

Forældreevneundersøgelser, eller som nogle foretrækker at kalde det, forældrekompetenceundersøgelse, bestilles af en kommune, og formålet er at få hjælp til at tage stilling til, om forældrenes evne til at drage omsorg for børnene er tilstede i en grad, at forældrene kan tilbydes støtte, vejledning, eller behandling og via en sådan indsats modne og blive bedre forældre, ligesom særlig hjælp til barnet også er en mulighed, evt. psykologsamtaler, aflastningsfamilie eller andet.

I tråd med dette anvendes en forældreevneundersøgelse også til at få afdækket, hvis forældrenes ressourcer ikke rækker til at give børn den tilstrækkelige omsorg, og opgaven er da at pege på, hvilken indsats der i så tilfælde skal til (anbringelse i plejefamilie, opholdssted, eller blot efterskole).

Højderyggens Psykologkontor betragter beslutninger omkring børns anbringelse eller ikke-anbringelse med megen alvor, og undersøgelserne er derfor grundige. Der indgår grundig testning af såvel forældre som børn, både personlighedstestning og intelligenstestning. I moderne litteratur hedder det ofte, at forældrenes egen opvækst spiller en afgørende rolle i forhold til forældreevnen. Historien om forældrenes egen opvækst indgår i undersøgelsen. Men holdningen her er dog den helt klare, at forældre skal vurderes på det de selv gør og selv formår, og ikke på, hvad deres forældre formåede. Der foretages derfor observation på tre afgørende tidspunkter af døgnet: Dette er i tidlige morgentimer før børnehave eller skole. En anden dag observeres så timerne efter børnehave og skole, med lektier, aftensmad osv. Og endelig en tredje dag observeres aftentimerne for at se hvorledes godnat-situationen foregår.

Fra både testning og observation samles et billede af familiens ressourcer og dens problemer. Der udfærdiges en rapport, som gennemgås med forældrene og forvaltning. En børnesagkyndig undersøgelse er en undersøgelse som bestilles af en kommune, når kommunen er i tvivl om, hvilken støtte et barn eller en ung har behov for. Kort sagt, skal en sådan undersøgelse altså bruges til, at forvaltningen kan tage beslutninger ud fra så godt et grundlag som muligt. Undersøgelsen skal afdække barnets manglende trivsel, og gerne finde grunden til den adfærd eller de signaler som barnet eller den unge udviser. Fokus kan blive på svigt fra forældre, mobning fra klassekammerater eller en lærer, og endelig på, om det kunne være vanskeligheder som kunne have andre årsager.

Forud for sådanne undersøgelser er det ikke sjældent, at barnet eller den unge udviser en adfærd, som påkalder sig opmærksomhed. Måske via impulsivitet, raseriudbrud, hæmningsløshed, og måske via in-aktivitet, angst, tristhed, passivitet, manglende socialt netværk osv.

Psykologens opgave er at afdække barnets eller den unges situation ud fra forskellige vinkler, således at både vanskeligheder og ressourcer kommer frem i lyset, og derfra anvise, hvordan forvaltningens støtte bør gives. Der foretages testning og observation i skole eller institution efter behov. Hvis det er muligt og relevant for det videre forløb stilles tillige en egentlig diagnose baseret på de internationale manualer herfor (ICD 10 eller DSM V).

I alle de tilfælde hvor det er muligt inddrages forældrene i en sådan undersøgelse. Dette via interview, spørgeskemaer m.m. Undersøgelsen munder ud i en rapport som sendes til forvaltningen. Resultaterne fra undersøgelsen drøftes med både den unge, forældrene og forvaltningen.

 

Højderyggens Psykologkontor foretager ikke undersøgelser i forbindelse med afgørelser af forældremyndighed.